Natens myrkr lyses op af manens sorghsna skipilse Ir ßæn marder iagh sitia ir bæntan Min nat, min nat for ebogher iagh sitia ir min diupe skogher Mißer ir mot ællibu vaxlius, mißer ir mot ßæn drakin Mißer tekn, min krapter, mißer styrker, min færß
Ener lætter dimba sveper marder, korpr svarter siunger sit sizter vral Bloß stænkia min hu, min kniver rænsar min apra Hyl iagh hør, snøptande grymt fran skogherns krypta, ßær min trul et nu vist Min æt fylghia mina fotr spor Trulens tiß æro hær, ir tekn af ßæn røßer drakin Mit øße læggiande bloß nu hafa fylt marken Skipnadher til hæster hæmtar mik nu til mit hember...
...He, he, nu iagh pa tronan min. Bistert iagh vaka in ir marders bra. Dagher ir ændo iagh øghna ir myrkr ok sea pa ße trul sva kolin. Pa min stubbe sva høgher, min trona, iagh hema sum fiskr ir vatn. Ensamber iagh lifo ir mit revir ir kaos.
ße Alder Hærskande Viesende Natur
ße starker æro ße ende sum fran vintern koma at atirlifa ße svagher æro ße veker sum til vintern koma at døia Naten æro sva langr ok myrkr, vinder æro kaldr ok ra Landskapet æro sva øße af tomberher, blop sva kaldr ok ra
Vintern bringa os laghen af ße starker ße alder hærskande væsende natur
Siungande vinder ginom ße dystre træet Eldr mæß ßæs lughi gæva lif ok døßer Hungr af døßer ok ener hemsker bloßlyste Øghon, speghil af mnens dystre skin Brænnande snior vinder bare forsvann ße starker sum ventern koma at atirlifa
Vintern bringa os laghen af ße starker ße alder hærskande væsende natur