Arve Moen Bergset - På Dovrefjell | Текст песни

• Тексты песен
• Arve Moen Bergset
• På Dovrefjell

På Dovrefjell i Norge lå der kjemper uten par. Dronning Ingeborgs brødre de alle var.
Men hvem skal føre våre(s) runer når vi selv ei må?
Der vare så mang en kjempe bold, for kjemper de vare alle tolv.
Den første kunn' vende veiret med sin hand. Den andre kunne stille det rinnende vann.
Men hvem skal føre våre(s) runer når vi selv ei må?
Den tredje han for under vannet som en fisk. Den fjerde fattes aldri mat på disk.
Men hvem skal føre våre(s) runer når vi selv ei må?
Den femte han kunne gullharpa slå, så alle de dansede som hørte derpå.
Men hvem skal føre våre(s) runer når vi selv ei må?
Den sjette han blåste i ein forgyllande lur, så alle de det hørte måtte grues derfor.
Men hvem skal føre våre(s) runer når vi selv ei må?
Den sjuande kunn' under jorden gå. Den åttande kunne på bølgetoppen stå.
Men hvem skal føre våre(s) runer når vi selv ei må?
Den niande batt alle dyrene i skog. Den tiande kunn' aldri sømnen få.
Men hvem skal føre våre(s) runer når vi selv ei må?
Den ellevte batt lindormen i gresset den lå. Og meget mere den kunne formå.
Men hvem skal føre våre(s) runer når vi selv ei må?
Den tolvte han var no så vis ein mann. Han visste hva som hendte i fremmede land.
Men hvem skal føre våre(s) runer når vi selv ei må?
Det siger jeg for visst et ord, deres lige fantes ei på denne jord.
Men hvem skal føre våre(s) runer når vi selv ei må?
Det siger jeg for visst og sant, deres lige fantes ikke i Norges land.