Et dystert Aasyn over emansipert Sil jeg hver Alterert af hint varme Blod i Sneen hen I Sorgens Omfavnelse jeg knytter blodige Nver Under en gradende Himmel, kun een red Hiem
Thi Ginnunga-Gab star over mig i Kvld Og vred Tor harmer en rystende Moder Jord
Svrget ved Graven, min Viv Blodhevn Maatte jeg beskikke mit Liv Blodhevn
For al Tid at erindre hvor De matte lide Under Hvide-Krists Staal dit Liv om at bode Ei lod konverteres, forgives skulle stride Folge dig jeg skal om Hel jeg maa mode
Hvor Nattens Fyrste trolig blaser ud min Ild Jeg torrer Hnderne for Dug, min faldne Bror
Svrget ved Graven, min Viv Blodhevn Maatte jeg beskikke mit Liv Blodhevn
Vinden gialder forgylt mlt af vaare stoute Fdre Hin Elegi svober Maaneskin i Lod af Blod Disse Faldne med Nidkirhed jeg vil atter hdre Under reiste Stene til re de hviler i Ro