Dankonning han lader en havfrue gribe; – den havfrue danser på tilje – hende lader han da udi tårnet alt knibe, for hun fremmede ikke hans vilje! Du føde skal sønner så bolde tre, - den havfrue danser på tilje – dit unge liv så forspilder de, så fremmer jeg nu alt din vilje Den havfru hun sattes på bølgen hin blå. - den havfrue danser på tilje – Dandronningen græt der, og slet ingen lo så havde hun fremmet sin vilje. I Himmerig skal du snart bygge og bo: – den havfrue danser på tilje – der fanger du dig først hvile og ro. Nu har jeg alt fremmet din vilje.