Tåre som regn processionen er forbi Ære være mindet om de som faldt i kampen
Ser dem gennem lågen som de langsomt går forbi Forgæves prøver jeg at kalde, at fange dem i øjeblikket
Og vi drog til helvede og slæbte os derind Og så os selv for første gang i den klare frost Men længsler blev til mismod mens vi tabte vore hjerter Og drømme blev til flugt mens vi brændte vore sind
Ingen ord kan forklare, ingen handlinger bestemme Kigger blot på træerne og bladende mens de langsomt falder
En ensom skikkelse i det grå der ved muren Græder stadig som et barn selvom årene gør mig ældre