Den evige vinter hersker Over skovens tinder Sneen har grene knækket Og kaos er Under høje
Kvist og nål er brudt Men intet er forandret Søens vand er frosset Bjørn og Ulv sulter
Ulvene samler sig snart I samstemmende flokke Hylene løfter sig højt Over knejsende bjerge
Over isen skøjter vinden i sin dødedans
Sneens isskulpturer; røde af blod
Meningsløsheden har bredt sine vinger Strækker sit favntag så vidt og bredt Blegnet er solen, så svag i den sortnende himmel Sneen er vinterens trone så hvid