Eldjudnir - Ulvevinter | Текст песни

• Тексты песен
• Eldjudnir
• Ulvevinter

Da vorde råd i Valhal dyre,
Thi Mimer længst har Gud forladt,
Og bor på Brøndens Dyb, som et Uhyre.
I Pant har Odin ham sit Øje sat.
Ligkysten viser aaben Fieldets Bue:
Der gaber Nastrond rød med sorte Slanger;
I Vældens Haand vil Sværdet Fromhed ramme,
Afguder dyrkes blot af Steen og Træ,

Da kommer drab og mord, i en Øksetid.
Med Grumhed Broderen sin Broder rammer,
Og ingen skåner mer den anden blid.
Da skælver Yggdrasil og står i Flammer.

Forfærdeligt i Hornet Heimdal blæser
På Buen, til den frygteligste Kamp,
Mens Midgardsormen løfter sig og hvæser.
Den skønne Regnbue hyller sig i Damp.

Da kaster Odin Spydet ud, og dræber
I Verden Folk, for sig på Mord at mætte;
Til Fredens hvide Liin selv Blodet klæber.
Højt lyder Hundens Glam fra Gnypa-Hulen,
Da åbner Hel med Raslen Eldjudnir.
Med matte Hielme, blod på sværd og skjold ,
Valkyrierne ride da til Strid,
Thi Norner kan ej længer skjule Vold.

Her ender ufredstid og Ulvetid;
Menneskene har kæmpet indbyrdes som ulve,
Broder mod broder, frænde mod frænde,
Intet venskab og ingen troskab har gjaldt;
Hor og vold råder overalt.
Ingen mand skåner den anden
Og således stod det på
Med mord og Krig og kløvede skjolde,
Indtil menneskeheden havde lagt sig selv øde.

Eldjudnir еще тексты