Den første gang jeg så hende var, på en landevejskro, Pludselig stod hun der med min wienersnitzel, og sagde værsesågod. Jeg spurgte hende om jeg ku' leje, et værelse for en enkelt nat, det ku' jeg godt men kun på den betingelse, at hun måtte være min skat. At hun måt' være min skat.
Hun har en dusk som a' ka' husk, en dusk som a' ka' dask, en dusk hun har glemt at vask' Lange sorte hår, ned på sine lår, du kan ta' hende for tredive sjask.
En dusk som a' ka' husk, en dusk som a' ka' dask, en dusk hun har glemt at vask' Lange sorte hår, ned på sine lår, du kan ta' hende for tredive sjask.
Så gik vi op på værelse nummer ethundredefem, Det er dér hvor sengetøjet det er møgbeskidt, og hvor døren altid står på klem. Hvor døren står på klem.
Hun har en dusk som a' ka' husk, en dusk som a' ka' dask, en dusk hun har glemt at vask' Lange sorte hår, ned på sine lår, du kan ta' hende for tredive sjask.
En dusk som a' ka' husk, en dusk som a' ka' dask, en dusk hun har glemt at vask' Lange sorte hår, ned på sine lår, du kan ta' hende for tredive sjask.
Næste morgen sagde jeg simpelthen skynde mig afsted, Men vi sku' spise morgenmad på Sengen og gæt hvem der sku' spise med. Hvem der sku' spise med.
Hun har en dusk som a' ka' husk, en dusk som a' ka' dask, en dusk hun har glemt at vask' Lange sorte hår, ned på sine lår, du kan ta' hende for tredive sjask.
En dusk som a' ka' husk, en dusk som a' ka' dask, en dusk hun har glemt at vask' Lange sorte hår, ned på sine lår, du kan ta' hende for tredive sjask.
En dusk som a' ka' husk, en dusk som a' ka' dask, en dusk hun har glemt at vask' Lange sorte hår, ned på sine lår, du kan ta' hende for tredive sjask.
En dusk som a' ka' husk, en dusk som a' ka' dask, en dusk hun har glemt at vask' Lange sorte hår, ned på sine lår, du kan ta' hende for tredive sjask.