(Völuspá vers 19-26) Ask veit eg standa heitir Yggdrasill har badmur ausinn hvita auri thadan koma doggvar thaer er i dala falla stendur ae yfir graenn Urdarbrunni
Thadan koma meyjar margs vitandi thrjar ur theim sae er und tholli stendur Urd hetu eina adra Verdandi Skaru a skidi Skuld ina thridju Tha er log logdu thaer lif kuru alda bornum Orlog seggja
Thad man hun folkvig fyrst i heimi er Gullveigu geirum studdu og i holl Hars hana brenndu Thrisvar brenndu thrisvar borna oft osjaldan tho hun enn lifir
Heidi hana hetu hvar er til husa kom volu veispa vitti hun ganda seid hun kunni seid hun leikinn ae var angan illrar thjodar
Tha gengu regin oll a rokstola ginnheil og god og um thad gaettust hvort skyldu aesir afrad gjalda eda skyldu godin oll gildi eiga
Fleygdi Odinn og i folk um skaut thad var enn folkvig fyrst i heimi Brotinn var bordveggur borgar asa knattu vanir vigspa vollu sporna
Tha gengu regin oll a rokstola ginnheil og god og um thad gaettust hverjir hefdi loft allt