Jeg er ude af kontrol, som 50K aber opbevaret i et skab med opiater kører scat stil og skaber, mit ego som maler af forkvaklede duplikater, lydbillede til rival af idealer der gør hvad de befaler, lægger stilen for dagen ganefucker samme sluts, staten betaler for du i gæld til sjælekvaler og kvæler dig selv med selvet så svagt, du tar den til dit svælg, taber har selv den antikommercielle bag mig veksler fra rap og wobbles, til dobbeltpedaler spotter verden i skæret af rockstarbriller og spiller på verdensplan - indlogerede hoteller så prøv ikke at fortælle mig, det nu det gælder, nej jeg sælger ikk mig selv short, for shit der sælger så anmeldere vælger at lægge det døve øre til og se hvad de vil - ikk noget de burde øves i nej, de burde hænge med de små ho's rapcafé, low key, som et vågeblus med jantesoldater i små sko knep lort, og ta en pik til old school med store ører, som baba jeg shotta, som om jeg gir en fuck for dit lala i ender med tabe hovedet, i halvkvalt gråd for det lidt hårdt, når man ikk rigtig kan noget så superstars - bare en lille reminder jeg manden, når manden bag dig, forsøger at signe mig og jeg sir nej tak og skaffer lidt doe og fremtryller et label, med folk der snakker mit sprog aka, noget du ikke kan genkende netop hjemvendt - og ik fra den pæne ende skær det ud, for de fatter ikk en skid selv jeg som 10. dan - de stadig på det hvide bælte serverer perler for svin, så lille gris spis stenene fra de vise, indse identitetskrise ikk er tilfældet for manden, med selvindsigt og kontant nok til konsekvent at være fucked konstant ...med en stil du ikk ka bogart du ingen ting, lille tag - jeg en wholecar ruller hele linien, uendelig unbuff-og-fuckable, Mickey-kill-frenzy så skam dig, hvis du kalder os konkurrenter det høje tanker, ikk engang i den samme genre stupid drama queens, slår talentet ned tro mig, jeg banker deres kranier til uigenkendelighed og mig? - Ku’ forudse det ske så jeg går liquid, som blik på 2CB beats skræddersyet, så fuck din dresscode jeg ligger bedst på som quak på S-tog
Det som en sport, og vi har guld i muligheder for babymamas aborter distorter vores eget gen, gir dem ben, sir apport og ser dem stik i en rus, selv ikk en junkie forstår for der så meget mere til det end hårdt og rim på akkorder spektrum af følelser, vi ikk ka support og det bliver ved så længe halerne logrer og puppylover os selv så meget, selv ikk dobbelt dosis er over, for trust har taget min del af crazy shit vendt tilbage hver weekend som en raverfist prøvet at kvæle det med røg, men det fadede ikke så jeg holder mig vågen og spacer med et hazy blik og dropper dip til min sickness et sick twist, til min mental går “klik klik” i et trip, finder indsigt beyond dyrker eskapisme til mit blik ligger tomt ser du, jeg startede på bunden, lever på toppen og flyver så højt, at jeg til tider forlader kroppen i et bundløst hul, tvinger mig selv ned i tilstande så smadret, det skader mit helbred men teenagepiger vil fuck mig sir jeg for syg, brother, ring til en doktor - eller bedre endnu, giv mig en Oscar jeg method-actor til kredsløbet kokser trykket opstår og ingen trykker stop så det fortsætter, til det uundgåelige drop når så langt op i rang, jeg ikk fungerer socialt for det svært at konversere fra en fucking pedestal