Jeg går uden skygge. Alene igennem livets vej Forkastet af mennesker omkring mig Jeg hører ikke til her. Aldrig vil jeg finde sjæleferd Min livsanskuelse tillader det ikke i denne tid I denne struktur, i denne livsanskuelse, i dette samfund, i denne verden
Mennesker, marionetter omringer mig hvor end jeg befinder mig
Jeg omfavner livet uden mening, det sande, med åbne arme Den menneskelige natur er fri og uden retningslinjer For evigt fanget i livets tomrum går jeg på afgrundens rand På kanten til at falde, og jeg ønsker at falde
Wægtløs igennem tid og sted til jeg ej eksisterer mere Jeg vil opnå følelsen af sjælefred i balancen mellem liv og døld Døden, en anden del af livet Sjælefreden findes døden, ikke i livet
Sandheden er ubarmhjertig Men varm som den forlader kroppen sammen med livets dråber Og jeg falder sammen med dråberne... Falder og falder til lyset forsvinder fra mine øjne Og kun mørkt tomrum er tilbage