Det er tidligt om morgenen. Paco ligger og drømmer. Han ligger i det store værelse. I sin morbroders og tantes hus. Han vender sig fra side til side. Han drømmer om sin mor. Han hjælper hende. De ligger i vandet. Lidt efter ligger de begge på døren. Døren i vandet. Bølgerne skyller hen over dem. Men mor er ikke væk. Hun ligger ved siden af ham. De ser det store skib komme. Det kommer nærmere og nærmere. Fire mænd bærer dem op på skibet. Hans mor klapper ham på kinden.
Paco vågner. Han græder. Hans tante Car-men står ved sengen. Hun klapper ham på kinden. "Du skal op nu", siger hun. "Ellers kommer du for sent i skole!". Paco nikker. Han tørrer øjnene. Han kigger op på Carmen. Hun er sød, synes Paco. Men han savner sin mor.
De kører i bil til skolen. Skolen ligger kun to km. væk. Paco må ikke gå til skolen. Det er farligt, siger hans tante. Paco synes, det er mærkeligt. Ingen børn går til skolen. Alle bliver kørt. Paco tænker på Cuba. Der blev ingen kørt. Men her har alle bil. De er henne ved skolen nu. Paco vinker til tante Carmen. "Jeg henter dig kl. 2", siger hun.
Paco har gået på skolen i to måneder. Han finder hurtigt klassen. Der er 25 børn i klassen. Kun en taler spansk. Han hedder Mi-guel. Paco sætter sig ved siden af ham. De er gode venner. Miguel har boet i USA i to år. Nu er han god til engelsk. For to år siden kom han fra Cuba. Sammen med sin mor og far. Paco synes, at engelsk er svært. Der er meget, han ikke forstår. Miguel hjælper ham. Men det er alligevel svært.
De har geografi i første time. Læreren, Alison Wood, snakker højt. Paco forstår ingenting. Han spørger Miguel. Men Wood ser det. Hun peger på Paco. "Kom herop!" siger hun. Paco går langsomt op til tavlen. Han er lidt bange for hende. De andre børn kigger på ham. Nogle af dem griner lidt. Wood peger på et stort kort. "Hvor ligger Cuba?" spørger hun Paco. Paco peger på Mexico. "Forkert, forkert", siger Wood og peger glad på Cuba. Børnene griner højt. Paco bliver ked af det.
Han skynder sig ned igen. Han er rød i hovedet. Wood snakker om Cuba. Hun snakker om fattige mennesker. Om dårlige huse. Ingen biler. Ingen penge. Ingen frihed. Hun viser et billede. Det er et billede af præsidenten. Præsidenten på Cuba. Castro. Hun fortæl¬ler børnene, at det er en dårlig mand." Han kan ikke lide USA", siger hun."l skal være glade for USA", siger hun. "Det bedste land i verden - husk det!" Miguel oversætter for Paco. Paco bliver lidt ked af det. Han savner sin far. Han savner også vennerne. Men han savner også Cuba. Han forstår ikke, at Cuba er så dårligt.
Kl. 2 henter Carmen ham på skolen. Paco fortæller hende om læreren. Carmen siger, at det er rigtigt. "Her kan man tjene penge. Hvis man arbejder!" siger hun. "Her bestem-mer man selv! Det er demokrati." De kører forbi en mand. Han har et skilt på maven. Han rækker hånden ud. "Hvad står der?" spørger Paco. "Jeg bor på gaden. Hjælp mig!" siger hans tante. "Hvorfor bor han på gaden?" Paco forstår ikke. Carmen siger, at manden ikke vil arbejde.
De går ind i huset. Der ligger to breve til Paco. Carmen læser det første for ham. "Det er fra myndighederne", siger hun. "Der står, at du skal bo her hos os." Carmen kys¬ser ham. Hun er meget glad. "Så skal du ikke tilbage. Det er dejligt! Er det ikke dej¬ligt?"
Paco spørger om det andet brev. Carmen åbner det. Paco ser, at hun ikke