Pacos onkel og tante har fået brev. Et brev fra præsident Clinton. De snakker længe sammen. I brevet står der, at Paco skal til Washington. USA's hovedstad. De skal aflevere ham der. I morgen. Så skal han flyve til Cuba.
Carmen græder. Juan er vred. De synes begge to, at Paco skal blive i USA. Juan siger til sin kone: "Paco skal ikke tilbage! Han skal blive her. Her i frihedens land!" "Men hvordan?", spørger Carmen "Han skal jo til Cuba". "Vi gemmer ham for politiet", siger Juan og fortsætter: "I aften holder vi møde om det!" Samme aften mødes Juan og Carmen med deres naboer. En af naboerne har et hus langt fra byen. De aftaler, at Paco skal gemmes der.
Næste dag henter Carmen Paco på skolen. Det er meget svært at køre på gaden. Overalt er der mennesker. Da de ser Paco råber de: "Send ham ikke til Cuba!" Carmen fortæller Paco, at de skal bo i et andet hus. Ellers kommer politiet og henter ham. Paco holder sin fars brev i hånden. Han græder: "Jeg vil hjem til far!" Carmen trøster ham: "Måske kan din far komme her en dag. Er det ikke godt?" Paco ryster på hovedet. Han forstår ikke, hvorfor han ikke må komme hjem.
Efter 2 timer i bilen kommer de til en stor skov. "Der ligger huset", siger Carmen og peger. Huset ligger oppe på en lille bakke. Inde i huset venter Juan sammen med mange andre. De har lavet dejlig mad til Paco. Men han er ikke glad for det. Juan omfavner Paco og siger: "Velkommen, spis nu. Vi vil alle passe på dig!"
Paco ser 6 mænd med geværer uden for huset. Han kigger spørgende på Juan. "De skal skyde, hvis politiet kommer!", siger Juan vredt.