Huset på bakken er mørkt. Det er midt om natten. Månen lyser ned på skoven. De 6 mænd med geværerne står rundt om huset. På alle sider. Natten er helt stille. Men mændene kigger ikke på månen. De kigger mod skoven. De er bange. Bange for politiet. Måske kommer politiet og henter drengen. De vil skyde, og nogle vil dø. Men drengen skal ikke tilbage. Han skal blive her. Her i verdens bedste land. Ikke tilbage til Cuba. Til kommunisme. Til fattigdom. Castro må ikke vinde! De har lovet Juan det. At hjælpe Paco. At skyde. At skyde på politiet. Hvis de kommer efter ham.
Paco ligger på sengen. Han ligger uroligt. Han drømmer, at hans far kommer løbende. Hen til huset. Han er glad. Han smiler og vinker til Paco. Paco er også glad. Paco åbner døren for sin far. Men hans far kommer ikke ind. De 6 mænd skyder på ham. Han skriger og falder til jorden. Paco skriger også. Han vågner. Han er helt våd af sved. Paco kigger ud af vinduet. Han ser mæn-denes skygger udenfor. Han ryster. Han er bange for mændene. Det varer længe, før han sover igen. Paco ligger stadig uroligt. Han drømmer igen. I drømmen ser han sin far. Død. Han ligger på jorden. Bag ham kommer hans mor. Hun skriger højt. Hun løber hen til hans far. Men hun kommer ikke så langt. De 6 mænd skyder hende. Hun falder hen over hans far. Hendes øjne er åbne. Hun kigger på Paco. Paco ryster over hele kroppen. Han vågner og sætter sig op i sengen. Han tørrer øjnene. Carmen kommer ind. Hun holder om ham.
Pludselig hører de noget. En lyd de ikke kender. Den bliver højere og højere. Den kommer fra himlen. De løber udenfor. Det er stadig mørkt. "Gå ind! Gå ind! De kommer, de kommer nu!" Juan råber højt. Han kigger op på himlen. Paco kigger op. Han ser to lysende prikker. De bliver større og større. Lyden bliver højere og højere. Paco kan ikke lade være. Han må blive stående. De lysende prikker er så spændende. "Gå nu ind!" råber hans onkel. Men Paco kan ikke. Til sidst slæber Juan ham indenfor. "Her er bilnøglerne - skynd dig!" Carmen nikker. Hun siger til Paco, at de skal løbe hen til bilen. Men Paco vil ikke. Han løber ovenpå i huset. Carmen og en af de 6 mænd går op efter ham. Manden slæber ham ind i bilen. Paco bider og sparker. "Jeg vil hjem til far, hjem til far!" råber han. Manden starter bilen. Paco sidder foran og græder. Bagved sidder Carmen.
De kører 100 meter. Det larmer over bilen. Paco holder sig for ørerne. "Hurtigere, hurtigere!" råber Carmen til manden. Men han kan ikke køre længere. En stor helikopter spærrer vejen. De kan ikke komme videre. Paco ser soldater løbe ud af helikopteren. De skyder hen mod huset. Men ikke mod bilen. "Vend bilen - den anden vej!" Manden gør, som Carmen siger. De kører den anden vej. Men de kommer ikke langt. Også her ser de en stor helikopter. Soldaterne løber ud. De skyder også hen mod huset. Der er soldater rundt om hele huset. "Vi løber hen til skoven!" Carmen åbner bildøren for Paco. Men han vil ikke. Snart er soldaterne ved bilen. Manden ved rattet er vred. Men han rækker armene op. Han overgiver sig til soldaterne. På bagsædet sidder Pacos tante. Hun hol-der hænderne for ansigtet. Hun ved, at det er slut nu. Hun græder stille. Paco tager hendes hånd. Hun hvisker: "Husk, at jeg elsker dig."
To soldater tager Carmen og manden ud af bilen. En tredje soldat tager Paco ud af bilen. Han løfter ham op på skuldrene. Han siger på spansk: "Nu skal