Himmel, du rødmer svagt dernede, hvor solen bag kuplerne svandt. Himmel, dit ansigts klare ro streifes let og mildt af dit brede, ædelmodige smil. Er det os, folkene, som spaserer hernede, lygterne, lysene, vi har tændt, eller gjemmer horisonten en glæde, der tegner rødmen på din aftens bleghed.