På en lille ø - meget tæt ved Ækvator hvor de dyrkede hamp og frihedskamp mod en fæl diktator der blev Carlos født, og mens han sad i sin gynge ku' han høre sin far og mor gå rundt i hytten og synge:
We wanna be free, oh yeah, like a Canary without it's cage on. We wanna be free, oh yeah, we wanna make a revolution.
Carlos voksede op og byggede slotte i sandet og blev kold og varm når han så Camina gå i vandet. Hun var smuk som en drøm og li' så brun som en neger, og der var op til flere der fik sjove ideer når hun var ude at spadsere.
Carlos lærte Camina den sang han hørte, da han var spæd Carlos han sang for, Camina hun sang med:
We wanna be free, oh yeah, like a Canary without it's cage on. We wanna be free, oh yeah, we wanna make a revolution.
Som en steppebrand spredtes sangen til folket og 1. påskedag i et blodigt slag blev diktatoren dolket. Det var Carlos selv der fik tyrannen knaldet, og nu er det Don Carlos og Camina der åbner karnevallet.
Hverken gods eller guld (eller gas eller vand) kan gøre bager til slagter (bager til slagter) og selv en donkeymand går ikke i land fordi han får en traktor. Carlos går endnu og bygger slottet i sandet, og kan ikke forstå at de bli'r taget igen af tidevandet.
Men oppe i bjergene står der en dreng ved sin faders grav. Han synger samme sang som Carlos fik i arv:
I wanna be free, oh yeah, like a Canary without it's cage on. I wanna be free, oh, yeah, I wanna make the Revolution.