Solhverv - Helvedskedelen | Текст песни

• Тексты песен
• Solhverv
• Helvedskedelen

I skovens midte skjult
Mørket sit slør har kastet
Tavshedens stille stemmer taler,
Sagn om viede steder
Hvor kræfter sorte bandtes
Hvor Hels skygge hvilede.

Af snoet sti jeg vandrede frem
Til stedet under træer gemt
Hvor ravne sorte søgte hen.
I den dunkle nat hen jeg mig gav
Til hvor drømme fostres i mit sind
I forfædres fordums verden
Jeg levede mig ind.

Angstens skrig kvalte nattens stilhed
Fra dødishullet i skovens dyb
Lød ofredes dødskvaler,
Til flokkens højlydte messen
Lod blotepræsten øksen
Ravnens fødegiver svinge.

Ved hver niende vinters ende
Samledes egnens stammer,
For endnu engang at lade blod udgyde
Nioghalvfems mand og ravn, måtte livet lade
Ved det store niårige blot
For at mildne gudernes vrede.

På dette sted til guder viet
Fik mange nidding sig af dage
Af hævnens grumme fuldbyrdere,
Ej deres lig med grav blev æret
Ej for eftertiden mindes
I støvet smidt for kun at blive
Af sultne ravn og ulv fortæret.

Solhverv еще тексты