søren huss - et hav af udstrakte hænder | Текст песни

• Тексты песен
• søren huss
• et hav af udstrakte hænder

Jeg kan se ham fra mit hjem
Jeg har mødt ham, på min vej
Hørt de glammene venner
Og det hvæsene gumme råb
Det ublu spejl på al færden
Med sin hærgede menneskekrop
Som en der rent og uden tvivl lod sig falde
Da livets mildhed folded' sig ud

Måske var der ingen hænder
Der rakte ned i bæstets frådende gab
Holdt ham fast ind til lysten til at være
Kunne bære mere end flasken ud
Måske ku' vi ikke nå det
For tiden løber, de sku' holde sig fast
For ikke selv at smadres jordløst mod bænken
Uden udsigt til andet end harm

Med alle drømme bristet
Uden tro, uden håb
Med hjertet det skriger
Jeg kan ikke mer'
Jeg tror jeg bliver liggende her

Blandt fældede træer...
Blandt fældede træer...
Blandt fældede træer...
Blandt fældede træer...

Jeg har stirret op fra dybet
Og jeg så et bølgende hav
Af udstrakte hænder
Da kærlighed rakte ned
Holdt mig fast, og holdt så længe
At jeg til sidst kunne vriste mig fri
Med viljen til selv at stå og holde
Tanken om at leve ud

For alle drømme bristet
Uden tro, uden håb
Med hjertet der skriger
Jeg kan ikke mer'
Jeg tro jeg bliver liggende her


søren huss еще тексты