Alle guds børn ræddes den, døden med mange navne Pestilens, farsot, digredøden raser Aldrig en krig eller hungersnød har haft os i deres favne Som soten knuger os nu - dommedagen varsler!
Jeg er ikke en holden mand, men har, hvad jeg har nødig Aldrig var jeg ærekær, og aldrig uærbødig Jeg horede ej og drak kun lidt, forsyndelser var få Hvi gud så takker troskab med svig kan jeg ej forstå
Alle guds børn ræddes den, døden med mange navne Pestilens, farsot, digredøden raser Aldrig en krig eller hungersnød har haft os i deres favne Som soten knuger os nu - dommedagen varsler!
Det begyndte med en hosten, brækning kom derpå Mit bræk, det var rød af blod, og kræfterne var få Guds mærke på mit bryst, det blåligrøde sår Så kom der sorte blegner på min ryg og lår
I søvnløse nætter kom kramperne i spjæt Andre gange ville pilskarpe stik vække mig med et sæt Smerterne blev til bylder i armhulen og skrævet Stinkende edder flød da bylderne var revnet
Jeg brænder op mens en skælven lammer min krop Lægedom kan ej hjælpe, hverken salve eller kop
Alting har en ende, og min tid er ved at udrinde Til gud var jeg altid huld, så hvi en ende som denne?
Begravet med min bror, smidt ned i den kolde jord Ingen klokkens kimen, ingen mindeord
Begravet med min søster - døden os alle høster Aldrig mere vil jeg kende trøst ved en kvindes bryst
Der graves en grav til os, guds hjemkaldte børn Og når vores forbandede lig når dens rand, bliver vi holdt ned af en tjørn Holdt ned af en tjørn
Det sortner nu...
[ These are Holdt Ned Af En Tjørn Lyrics on http://www.lyricsmania.com/ ]