Farsoten slår mig ej ihjel For det skal jeg vist nok klare selv Horebuk, synder, gudsforgået Så lad mig nu høste det, jeg har sået
Alle må dø engang, Men hvorledes bliver så enden? I kamp, i fuldskab, i horens favn, Eller i sottesengen? Folk falder om i gaden, De spjætter og gylper sort galde Men drikker man nu et halvt anker øl, Kan det jo ske for os alle!
Farsoten slår mig ej ihjel For det skal jeg vist nok klare selv Gud straffer nok mit begær og min tørst Mon ikke spedalskheden får mig først
Vi alle går vores skæbne i møde, Hvordan vil du lønne dens list? Med spark? Med skrig? Med latter? Med Gråd? Sygdommen tager mig da vist Den kendes på sårene, kendes på bylderne, Og en utålelig kløe Men det har jeg også fået før af en skiden skøge!
Kom knejte, sæt jer her hos mig Las os ej vente på sygdomstegn Lad os være kåd, las os være tøjlesløs Bring os hver en løsagtig tøs!
Kom knejte, sæt jer til bords Lad os ej vente til vi skal jordes Lad os drikke, lad os nu skylle Bring os hver et halvt anker øl!
Farsoten slår mig ej ihjel For det skal jeg vist nok klare selv Horebuk, synder, gudsforgået Så lad mig nu høste det, jeg har sået (x4)