Týr/Tyr - Ramund hin Unge - старинная датская песня про юного Раймонда, который отличался недюжинной силой и периодически кого-нить рубил (в начале песни удивляет обилие слов "клитер" и "литер" - не все так радужно было у Раймонда видать). | Текст песни
Ramund hin Unge - старинная датская песня про юного Раймонда, который отличался недюжинной силой и периодически кого-нить рубил (в начале песни удивляет обилие слов "клитер" и "литер" - не все так радужно было у Раймонда видать).
Ramund var sig en bedre mand om han havde bedre klæder Dronningen gav hannem klæder på stand af blågarn, bast og læder “Sådant vil jeg ikke ha,” sagde Ramund. “Sådant står mig ikke bra,” sagde Ramund hin unge
Ramund gik sig ved salten søstrand der så han syv jætter stande “Tager jeg Ramund på min mindste hånd og kaster ham langt fra lande” “Det gør ikke ene du,” sagde Ramund “I må komme alle syv,” sagde Ramund hin unge
Ramund tog til sin dyre sværd det han kaldte dymlingen røde Hug han de jætter syv med en færd at blodet randt dennem til døde “Der ligger alle syv,” sagde Ramund “Alt står jeg her endnu,” sagde Ramund hin unge
Kejseren ud af vinduet så med angst og sorrigfuld mine “Hvo er den mand, i gården mon stå og der så hæsselig grine? “Det er mig, jeg har lyst,” sagde Ramund “Med dig at vov’ en dyst,” sagde Ramund hin unge
Ramund tog til sin store kniv den han kaldte dymlingen dyre Skilte han kejseren ved hans liv at hovedet fløj femten mile “Jeg mente den ej bed,” sagde Ramund “Dog rinder blodet ned,” sagde Ramund hin unge
[Translation:]
The Young Raymond
“Raymond would be a better man if he has better clothes The queen gave him fine clothes of blueyarn, bast and leather “I do not want such,” said Raymond “It does not suit me,” said the young Raymond
Raymond walked along the salty beach There he saw seven giants standing “I will take Raymond on my smallest hand. And throw him far offshore” “You will not do that alone,” said Raymond “You must come all seven of you,” said the young Raymond
Raymond took his dear sword The one he called the red Dimling He hew the seven giants simultaneously So that they bled to death “There they lie, all seven of them,” said Raymond “And I still stand here,” said the young Raymond
The Emperor looked out the window In fright and with a sad face “Who is that man that stands in the yard and laughs so terribly” “It is I, and I would like,” said Raymond “To challenge you to fight,” said the young Raymond
Raymond took his large knife The one he called the dear Dimling He took the Emperor’s Life So that the head flew fifteen miles “I thought it was blunt,” said Raymond “And yet the blood flows,” said the yound Raymond