Sagte vender hun Hovedet halfft Lyddende fjærnt til Ord som bli'r talt Et Stæd under Bakken, om Hiertets Vee Pigen: "Sola gaar bak Aase ned Skuggan' bli saa lange Natte kjem snart atteved Teke meg i Fange" De Taaren dend fulgte hendes Savn Een Længsel hiem til siine Hun vilde saa gierne hafve dem i siin Favn
Sorrigen sadte Rood i navnløs Piine Hun graader Hun falmer Hun seer ey paa Nattesti Hun falder i Sofn paa Moseseng Oc aldting tier Saa dæcker et Mulm Hendes Drømmers Stier