Liggende kold, på nippet til opløst Rådnende hud fyldt med maddikker Ormenes fest er i din krop Kribler rundt over og under skindet
Rådne dig, Larvernes leg Dit lig er hjem for nyt liv Skønt du bli'r grøn og rådner op
I kisten forladt, dømt til at rådne Dit hylster gi'r op og smelter til en klistret masse
Huden bliver grøn, skønt sygelig bleg Tørrer ind og sidder stramt på kød og knogler Du nedbrydes langsomt i dit maddikeinficerede dødsleje Håret falder af og øjnene synker ind i hulerne Tungen for længst slugt og tænderne falder ud