Uro - Mens Den Sidste Stjerne Slukkes | Текст песни

• Тексты песен
• Uro
• Mens Den Sidste Stjerne Slukkes

Mens det sidste lys forsvinder, alene står jeg her
Stirrer ud i mørket der tiltager mer' og mer'
Jeg må trække vejret med smertefulde hiv
For den luft jeg ånder ind nu er radioaktiv
Alt hvad der er tilbage er stilhed, støv og blæst
Mens tårerne bryder frem, skriger jeg mig hæst
Men mine ord de står til grunde, for ingen svarer mer
Jeg står alene mens de døde som dækker landet her
Alt hvad der var smukt vil hurtigt blive glemt
Og jo mer' jeg åbner øjnene jo mere bliver jeg skræmt
For gi havde en verden, men hver en mulighed
Men alt hvad vi fik bygget op blev hurtigt revet ned
Af apati og ignorance, der nu tager sig betalt
Vi sagde jo fra starten at dette ender galt
Og mens bomberne de slutter, menneskenes tidsalder
Ser jeg lige så stille at den sidste stjerne falder

Så mens paddehatteskyer rejser sig mod øst
Vanderer vi fortvivlet på en vestlig udbrændt kyst
Forkullet land og slagger er alt hvad vi ser mod nord
I et pludseligt glimt er syden borte,
som resten af vor jord
Hvor end jeg vender blikket er sporet printet ned
Minder fra en tidsalder, forladt af kærlighed
Vor tårne falder sammen der hvor træerne stod
Selve havet har vi drænet, byttet bort for blod
Den jord som vi har plyndret, for hver en brugbar bid
Vil aldrig kunne heles efter denne hadets tid
Som et svar på al vor råben,
der pludselig kom til kort
Fredsbomen der slutter den allersidste krig
Et teknologisk vanvid der nu er forbi
Så mens resten af v or fortid bølgerne bort vugges
Når jeg ej at se at den sidste stjerne slukkes

Uro еще тексты