Uro - Requiem | Текст песни

• Тексты песен
• Uro
• Requiem

Blæs vind blæs skyerne bort
Her ser du nu landet udbrændt og sort
En verden der smuldrer til aske og støv
Og bliver ført bort af vinden som efterårsløv
Med en konsistens som af mareridt og blindt tankespind
Spundet i dybet af menneskernes sind
Sammen med ondskab og løgne og hadefuld krig
Fourening, fabrikker og vor apati
Vi er på en undergangs vandring mod meningsløs død
Hvorfor? Hørte råbet der overalt lød
Hvorfor gik vi så langt hvordan kom det så vidt
Hvorfor går vi mod enden med hastige skridt
Hvorfor valgte vi hadet og dets blodige sti
Hvorfor er vi døve for omverdens skrig
Fordi vi har hørt stormen komme så nu søger vi læ
For vi kan dårligt gå oprejst, men nemt gå i knæ

Og i det vi bøjer nakken lægges løkken om vor hals
Der svinger resistancen i den allersidste vals
Mens en vind af knive hvisler i de døde træers løv
Bliver vor verden knust til ingenting og blæses bort som støv

Lad gløderne blusse, brænd flamme brænd
Menneske forsvind og kom aldrig igen
Men husket det bliver du til evig tid
For din tankeløse ondskab og ligegyldighed
Lad være forbandet denne evige trang
Til kntrol over verdens og væsnernes gang
Men vi så som vi høster og alt kommer tilbage
Men det ser vi vel først på den yderste dag
Når vor verdenbliver opslugt af stilheden, grå
Der bliver skabt af hvor evne til ej at forstå
At al denne ondskab den bunder i fejhed
Der erstatter vor røst med den evige tavshed
Så mens det kølige mørke tavst glider ind
Tungt drevet frem af den brændene vind
Da ser vi mod stjernerne før også de falder ned
Og begræder fortivlet en fortabt menneskehed

Uro еще тексты