I træets øverste grene Sad en pige så alene Et ansigt sig spejlede i tællelampens skær Borte var alle hun havde haft så kær Og dødens vind den strejfede hendes kind
I træets øverste grene sad en pige så alene Men håbet det boede i hendes unge sind Som lyset det flakkede i den røde aftenvind Og livet kyssede hendes kind
Alene de andre er døde Alene alle er døde Alene resten er døde Lys mit lys
3 mile derfra sad i sorg en ungersevend Hand troede ej mere skulle få en ven Modløs han stirrede mod aftenhimlen grå I det fjerne et glimt ud i mørket han så
Han løb gennem stok han løb over sten, gennem moser og krat og forrev sine ben Men ensom at være det ville han ej, og ran så af sted på den lange mørke vej Han løb over mark og han løb gennem skov, alt imens pigen sad i træet og sov Han løb gennem hegn og løb over krat, han stred sig igennem den mørkeste nat
Alene de andre er døde Alene alle er døde Alene resten er døde Lys mit lys
_____________ In the top branches of the tree Sat a girl alone Face reflected in lamplight All she once loved was gone And the wind of death brushed her cheek
In the top branches of the tree sat a girl so alone But hope lived in her young mind As the light danced in the red evening wind Then life kissed her chin
Alone the others are dead Alone all are dead Alone the rest are dead Shine my light
Three miles away sat a youth in sorrow снова He thought never to see a friend again вечером Despondent he stared at the grey evening's sky From afar he saw a light in the dark
He ran over sticks and he ran over stones through moss and brushwood and tore his legs But lonely he would not be he ran away along the long dark path
He ran over fields and he ran through the woods, all while the girl sat in the tree and slept He ran over hedges he ran throug shrubs he strived alone through the darkest of nights
Alone the others are dead Alone all are dead Alone the rest are dead Shine my light