Der er et yndigt land, det står med brede bøge nær salten østerstrand :| Det bugter sig i bakke, dal, det hedder gamle Danmark og det er Frejas sal :|
Der sad i fordums tid de harniskklædte kæmper, udhvilede fra strid :| Så drog de frem til fjenders mén, nu hvile deres bene bag højens bautasten :|
Det land endnu er skønt, thi blå sig søen bælter, og løvet står så grønt :| Og ædle kvinder, skønne mø'r og mænd og raske svende bebo de danskes øer :|
Hil drot og fædreland! Hil hver en danneborger, som virker, hvad han kan! :| Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå :|