Kanske vil der gå både Vinter og Vår, og næste Sommer med, og det hele År, men engang vil du komme, det ved jeg vist, og jeg skal nok vente, for det lovte jeg sidst.
Gud styrke dig, hvor du i Verden går, Gud glæde dig, hvis du for hans Fodskammel står. Her skal jeg vente til du kommer igjen; og venter du hist oppe, vi træffes der, min Ven!
Пройдет ли зима, и весна промелькнет, А следом и лето, а следом и год. И ты возвратишься, мне сердце твердит. Я жду, и средь ночи огонь мой горит.
Идешь ли ты, друг мой, дорогой земной Иль в Царстве Предвечном вкушаешь покой? Огонь мой не гаснет средь стужи и тьмы, Не здесь, так на небе, но встретимся мы.\"