I Stille færdes jeg
hen fra Alfarvei
opp mod Jokumsol
Af Byrden vældes jeg
Tankerne knuger mig
Der synes langt til Jokumsol
Alt mit Vonde glemmer jeg
bi Lysskapet fremfor mig,
der blusser i Jokumsol
Elvehesten fore mig
i Prunken hin viser sig
saa stolt i Jokumsol
Hvis Varskrig lokker mig
og fører mig indtil sig
given hen i Jokumsol
Levnet blaaner bagom mig
ei længer tynges jeg
saa skønt i Jokumsol
Dansense ledes jeg
idet Nøkken toner Vei
given efter i Jokumsol
I Tiernet svinder jeg
mod Mulmet under mig
saa koldt i Jokumsol
Pompously, Proudly In The Sun Of Jokum
In silence I journey
Away from the public road
Up towards the sun of Jokum
By the burden I am ruled
Thoughts oppress me
It seems to me so far to the sun of Jokum
All my sorrow I forget
By the daylight before me
It flares in the sun of Jokum
The elf horse before me
In pomp it shows itself
So proudly in the sun of Jokum
If a wailing cry13 allures me
And leads me up to it
I will abandon myself in the sun of Jokum
Life fades to blue behind me
And no longer I'm oppressed
So fair in the sun of Jokum
Dancing I'm driven
On the path of the Nøkk song
Yielding myself in the sun of Jokum
In the tarn I disappear
In darkness beneath me
So cold in the sun of Jokum
Asmegin еще тексты
Оценка текста
Статистика страницы на pesni.guru ▼
Просмотров сегодня: 2