Det var`ki i fjor i fyrre fjoren uti sankt Olavs velde, eg sille livid av kongin taka så seint um ein joldags kvelde
Eg tok kongin på min bak, eg tottast meg vera ung men som eg kom i durahallen da falt en meg fer tung.
Fram så kom det den vigslekallen så vel eg han monne kenne, han slog meg skrå i skallen er`ki hellbrigdad enno.
Dei slog meg skrå i skallen ded tottist eg inkji lide, skvette etter meg vigslevatten eg kenne enno det svide
Dei skvette eld og eimyrja og vigsale vatnid vide. vigsale kom der eg stod monne meg svide Dei skvette eld og eimyrja og vigsale vatnid vide. vigsale kom der eg stod monne meg svide.
Ded fornam på lando deiras eg åtte der ingjo fred, så sprett eg beltid af kongins rygg og sokk i jordi ned