Hin Æreskiændselens profane Scene belyst i Tusmørkets Skodde hvoraf skaanselløst Evenement fugtige Øine atter hin maa beskue Herre Odin, skiænk mig Vigør til et urokkelig Sind jeg her ei raadde og forbarm hin Horg, bereist med mine egne Næver - nu i Lue
Alt nu fordærves af Hvide-Krist Jærtegn paa hvad der skal gry iagttag, vaares Tid svinner hen Kiære Broder, Voluspaa sandes
Vargr i véum
Knælende henimod bebyrdet og ildsvien i Melankoliens idelige Baand, ei kunne jeg fornemme Faren der min margstiaalne Skrot rammer; Hint Banesaar der blev mig voldt ved Hvide-Krists pestsorte Haand Nuets Græmmelse mig gav Forstand til at færdes i anselige Flammer
Alt nu fordærvet af Hvide-Krist Jærtegn paa hvad der nu gryr iagttag, vaares Tid er svunnet hen Kiære Broder, Voluspaa er sandet